• Danske aktier falder efter nye toldtrusler fra Trump

    来源: BDK Finans / 03 2月 2025 03:27:12   America/New_York

    Det danske C25-indeks åbner mandag i rødt, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort alvor af sine toldtrusler mod tre lande. Han har desuden gentaget trusler om at indføre told på varer fra EU. Efter cirka 20 minutters handel ligger C25-indekset til et fald på 2,3 procent. Samtlige aktier står til et fald. I den nedre del af indekset ligger Mærsk og DSV, som står til fald på omkring fire procent. Også medicinalselskabet Bavarian Nordic er ramt og falder cirka 5,3 procent klokken 09.20. C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen. De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset, så udsving i de største selskabers aktiekurser betyder mere for indeksets udvikling end udsving hos de mindre selskaber. Donald Trump underskrev lørdag et præsidentielt dekret, der indfører en told på 25 procent på alle varer fra Mexico og Canada. Dog er energiprodukter som eksempelvis olie fra Canada undtaget tolden. Her gælder i stedet en told på 10 procent. Samtidig lægges der ti procent told på varer fra Kina. Desuden har Trump gentaget sin trussel om at indføre told på varer fra EU. Ifølge præsidenten vil der "helt sikkert" blive indført en told på europæiske varer, men han har ikke uddybet, hvornår det i så fald vil ske. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/danske-aktier-falder-efter-nye-toldtrusler-fra-trump
分享